Forfatterarkiv: Karen Damsgaard-Bruhn

Hvide Januar

Jeg hørte i radioen idag at nogle kalder denne måned for hvide januar. Ikke fordi det er vinter, men fordi man vil leve lidt sundere: Skære ned på alkohol, sukker og fede sager. Her i huset er det vist ikke specielt “hvide januar”. I forvejen spiser vi aldrig sukker og hvidt mel, hvid pasta og ris. Fordi vi kan mærke at vi har godt af det, og er sluppet af med vores dårligdomme efter vi har startet på det. Til gengæld har vi fundet en masse lækre opskrifter hvor der i stedet for sukker sødes med frugt. I aften fik jeg lyst til at lave små mandelkager med tørret frugt. Mmmm de er gode! Opskriften har jeg fra Kernesund families julekogebog.

DSC_0001 DSC_0002

2013 kom an!

I 2012 har jeg haft en billedleg kørende med min veninde, hvor vi har mailet eller sms´et billeder fra vores dag til hinanden. Nu udvider jeg med en blog om hvad jeg får tiden til at gå med med kreative sysler, spejderi og friluftsliv. Jeg er sikker på at 2013 har en masse at byde på, så her vil min mand Johannes og jeg skrive om stort og småt.

Nytårsaften havde vi besøg af skønne mennesker, og jeg må lige vise den kransekage jeg fik lavet. Det var første gang jeg lavede kransekage, og det var helt fra bunden. 500 gr mandler blev til mandelmel, og marcipanen sødede jeg med hjemmelavet æblemos, før den blev til kransekagedej. Til ære for min mand havde jeg lavet legochokolademænd til pynt. Det var et sjovt projekt og så smagte den fantastisk 🙂Karens Kransekage